
Hestesko
En hestesko er et multianvendeligt smykke. Du kan bruge dem i mange forskellige slags piercinger, såsom øret, nippels, næsen og endda intimt. Du har nok gættet det - En hestesko har fået navnet da den ligner en hestesko. Typisk har den en kugle i hver ende, men det afhænger af designet - En hestesko med en spike i hver ende er også et utroligt populært og råt smykke.
Du kan finde en hestesko i mange forskellige slags kombinationer. Vælg f.eks. en hestesko af titanium hvis du lider af nikkelallergi. Vi har også matsorte hestesko der er lavet af kirurgisk stål. Et andet materiale der er godt hvis du lidder af nikkelallergi er akryl eller PTFE. Fordelen ved disse smykker er at de næsten intet vejer og findes i mange forskellige farver. F.eks.findes disse farverige smykker med glitter i kuglerne. Alternativt kan du gå ad den mere luksuriøse vej og vælge en hestesko af 14 karat guld med spikes.
Sådan isætter du en hestesko
Det er som sådan lige ud ad landevejen når det kommer til isætning eller udtagning af en hestesko i en piercing. Selve hesteskoen har to ender, hvor minimum én af dem har en aftagelig kugle. Efter du har skruet kuglen af, sætter du smykket i kroppen og skruer kuglen på igen. Princippet er det samme når du skal have den ud. Husk at denne proces skal gøres med rene hænder.
Sådan måler du størrelsen på en hestesko
Når du skal have en ny hestesko til din piercing er der nogle mål du skal tage stilling til. Det er bl.a. tykkelsen på ringen, diameteren på ringen og i nogle tilfælde kuglestørrelsen og evt. farve. De sidste to muligheder er mere en præference og har ikke noget at sige mht. størrelsen på smykket. Du måler diameteren på hesteskoen på det længste sted indvendigt i hesteskoen. Dvs. den indvendige diameter. Hestesko findes fra 6 mm op til 15mm. Tykkelsen på hesteskoen giver sig selv. Tykkelsen skal stemme overens med diameteren på dit hul. Hvis du er i tvivl kan du spørge din piercer til råds.
Sådan vedligeholder du din hestosko
Den vigtigste ting ved at have en piercing er at holde den sund og ren. Du kan rengøre din hestesko og din piercing i isotonisk saltvand. Saltvand er glimrende til at rengøre piercinger med, da den er skånsom mod huden og smykket. Fjern smykket fra kroppen og rengøre hver en del af smykket. Rengør derefter dit piercede hul. Dyp en vatrondel i den isotoniske saltvand og gnid forsigtigt væsken på og omkring hullet. Når du er færdig sætter du smykket i igen som beskrevet ovenfor.