Blandt de mange slags ørepiercinger er tragus-piercingen særligt subtil og samtidig edgy. Tragus er det lille stykke brusk, der sidder foran ørets åbning. Den er ikke lige så fri som øreflippen eller helix, men den får dit bling tættere på dit ansigt og garanterer, at det bliver bemærket. Da det er en ret lille del af øret, fungerer tragus bedst med mindre, overvejende simple smykker, der lokker folk til at tage et nærmere kig. I vores udvalg kan du vælge utallige designs, der vil forbløffe alle omkring dig.
En tragus-piercing udgør et sweet spot mellem finesse og dristighed, en slags fashion understatement, der dog ikke kan overses. Det giver den sidste lille detalje, der fuldender det perfekte look, den gnist der tænder dit outfits festfyrværkeri. Selvfølgelig passer denne piercingtypes dæmpede udtryk også godt sammen med andre, mere ekstravagante øre-accessories, som Zoë Kravitz ofte beviser med sine strålende kompositioner.
Som et alternativ sidder en antitragus-piercing lige over for den normale tragus, lige over øreflippen, og har plads til lidt mere spraglede smykker, hvis du er til det. Når det er sagt, giver begge placeringer dig mulighed for at kombinere smykker i en kreativ dobbelt tragus-piercing, som eftertrykkeligt viser din personlighed frem.
Vi har mange subtile skatte i vores samling af tragus-øreringe, -labretter og -stave. Disse smykketyper er ideelle til tragus, da de fås i mindre størrelser. Men hvert design har sin egen unikke vibe, og du finder hurtigt de øjesten, der matcher din.
Prøv det minimalistiske look af en endeløs ring, i klassisk guld- eller sølvfarve, eller måske piftet op med noget mere funky, som regnbue-varianten. Hvis du er på udkig efter glitter og gnister, vil du også elske en række af skinnende sten langs siden af din ørering, der fanger lyset omkring dig og dermed opmærksomheden. Eller hvad med at gå all-in med den indviklede skønhed af en flerfarvet labret med ? Det vil virkelig vise, hvem der er dronningen her.
Uanset hvad din individuelle stil er, har vi noget fantastisk til at sætte prikken over i’et med et brag. Kig dig omkring, og se selv.
Tragus-piercing FAQ
Hvad er standardstørrelsen på tragus-smykker?
For tragus-ringe og -hestesko er standardtykkelsen 1,2 mm, og diameteren varierer typisk mellem 6 og 8 mm. Jo større ringen er, jo mindre pres lægger den på din piercing pga. en blødere kurve, men den fylder også mere. Hvad der er bedst til dig, afhænger af, hvad der er mest komfortabelt for formen af dit øre. Hvis du er i tvivl, så spørg din lokale piercer til råds.
For labretter og stave er standardtykkelsen 1,2 mm og længden 6 mm. En stav, hvad enten lige eller buet, har en kugle i hver ende og optager derfor mere plads på indersiden af tragus end en labret, som har en flad base. Standardstørrelsen på kuglerne er 3-4 mm.
Vær opmærksom på, at hvis du bærer smykker, der er tyndere end vidden på din piercing, kan den vokse sig mindre for at tilpasse sig, hvilket gør det sværere at sætte tykkere ringe og stave i senere.
Hvor ondt gør en tragus-piercing?
På en skala fra 1 til 10 ligger smerten af at få piercet tragus på 4. Så det gør lidt ondt, men du overlever helt sikkert og vil blive glad for, at du gjorde det. Selvfølgelig skal du kun få en piercing hos en professionel, der er pålidelig og følger de korrekte procedurer.
Hvor længe skal en tragus-piercing hele?
Brusken er generelt ikke lige så blød som øreflippen og tager længere tid at hele. Helingsperioden for en tragus-piercing er 6-12 måneder, hvis du tager dig godt af den. Sørg for at beskytte din piercing imod infektion og unødigt pres.
Hvordan plejer jeg min tragus-piercing, imens den heler?
Under helingsperioden skal du rengøre din nye piercing to gange dagligt: én gang med vand og en fin sæbe og én gang med en saltopløsning. På alle andre tidspunkter skal du undgå at røre ved din piercing, indtil den er fuldt helet. Ellers kan du forårsage en infektion eller generelt irritere din piercing. Lad også være med at skifte eller fjerne smykket.
Vær forsigtig med ikke at sove på det helende øre. Mange mennesker får en tragus-piercing i kun ét øre, men hvis du vil have en i begge ører, bør du få dem én ad gangen for din egen bekvemmeligheds skyld. På den måde kan du også stadig tale i telefon, have en høretelefon på osv. i det upiercede øre under helingsperioden.
Hvordan skifter jeg mit tragus-smykke?
Imens din tragus-piercing heler, bør du lade det smykke sidde, som blev sat i af pierceren. En lige stav eller labret er at foretrække frem for en ring eller buet stav, da de bedre imødekommer hævelser. Så snart piercingen er fuldt helet, kan du skifte til lige, hvad du vil.
At skifte tragus-smykker kan være lidt et pillearbejde, da placeringen ikke er helt lettilgængelig. Sørg for, at du er godt bekendt med dine smykkers lukkemekanismer, før du prøver at tage dem på. De fleste af vores varer har brugervenlige mekanismer, såsom ringe med hængslede segmenter eller stave og labretter med invendige gevind, der åbner og lukker meget nemt fra forsiden af din tragus.
Vaks altid dine hænder, før du skifter smykker, og efterlad aldrig din piercing uden et smykke i alt for længe ad gangen, for den kan hurtigt lukke sig akkurat nok til at gøre det svært at sætte nye smykker i.
Hvordan rengør jeg mine tragus-smykker?
Alle vores smykker bør rengøres ved at tørre dem blidt af med en tør mikrofiberklud, der ikke er blevet behandlet med nogen kemikalier. Det er virkelig så enkelt, og dog gør det hele forskellen, hvis du vil have dine skønheder til at tage sig allerbedst ud.
Hvad er de bedste materialer til tragus-smykker?
Vi anbefaler altid titaniumsmykker til nye piercinger såvel som PTFE og bioplast, fordi de er blide ved din hud, især hvis du har nikkelallergi. Ellers er 14k guld eller kirurgisk stål også glimrende, stilfulde valg.