Titaniumsbelaegning

Piercingsmykker kan alt efter materiale, overfladebehandles med forskellige former for belægninger. En af dem er en titaniumbelægning.
En titaniumbelægning betyder ikke at hele smykket er af titanium. Ofte er titaniumbelagte smykker af kirurgisk stål, som så efterfølgende bliver belagt med titanium.
Belægninger er aldrig permanente - Heller ikke titaniumbelægninger. Det er dog en af de mere standhaftige belægninger, som ikke forsvinder så let.

Hvorfor bliver piercingsmykker titaniumbelagt?

Almindelige piercingsmykker af kirurgisk stål kan være kedelige at kigge på og kan samtidig godt indeholde nikkel uden at frigive det. For at give dem en anden farve, kan man give dem en titaniumbelægning Ofte er denne farve enten sort eller guld, men findes dog også i andre farver. Efter sådan en belægning bliver de også mere modstandsdygtige og samtidig holder den huden fra at være i kontakt med den kirurgiske stål. Husk dog på, at en belægning kan forsvinde med tiden. Du kan dog gøre følgende, for at holde på belægningen:

  • Lad være med at pille for meget ved smykket.
  • Undgå klor- og saltvand.
  • Undgå slag mod smykket.
  • Undgå fremmede kropsvæsker, alkohol og andre ualmindelige væsker.

Hvor må en titaniumbelægning bruges?

Du må bruge belagte smykker i alle piercinger der er 100% helet. Bruger du smykkerne i en helende piercing, kan dine kropsvæske gå ind og nedbryde belægningen. Der er endnu ikke nogle beviser på, at en belægning der er faldet af er skadelig for kroppen. Men husk altid at spørge din piercer hvad han propper i kroppen på dig, så du er 100% sikker på at din piercing heler ordentligt op.

Skriv et svar