Sølv

Sølv i piercinger er ikke godt. Det kan lige så godt blive sagt fra starten.
I denne artikel kommer vi ind på hvad der sker med sølv i piercinger og hvorfor piercinger og sølv ikke er en god kombination.

Når du har fundet ud af at sølv i piercinger ikke er godt, anbefaler vi dig at læse viderer om de andre smykkematerialer til piercinger her.

Sølv i piercinger

Sølv er heldigvis ikke noget vi ser særligt meget i piercingsmykker. Grunden til det, er pga. de komplikationer som metallet skaber i piercinger. Men her får du først lidt baggrund omkring hvad der gør materialet så skadeligt.

Hvad er sølv?

Sølv er et ædelmetal og et metal som findes i vores periodiske system. Dvs. et materiale, som i dens reneste form, er 100% naturligt og organisk.

Når sølv bliver brugt til piercingsmykker, er det dog ikke 100% rent sølv der er tale om.
Til smykker er det mest almindeligt at benytte Sterling sølv. Sterling sølv er kun 92,5% rent. sølv. De resterende 7,5% er andre materialer (typisk kobber). Tallet 925 ser man også ofte i smykker, det betyder simpelthen bare at der er 925 dele sølv (af 1000) i smykket.
Kobberindholdet er blandt andet med til at gøre materialet mere blødt og at sterling sølv frigiver nikkel.

Sterling sølv er blødt og det er skidt

Sterling sølv er et blødt materiale og blandt andet derfor er det meget populært, at benytte det til smykkeproduktion.

Men når et blødt metal kommer under huden, kan det hurtigt blive farligt. Et blødt metal kan let få små flænger og sprækker. Disse flænger og sprækker er optimale forhold for bakterier, hvilket øger risikoen for infektion yderlig.

Sort piercing med sterling sølv

Udover ikke at være et 100% rent materiale, der er blødt og lækkert for bakterier, så kan sterling sølv også misfarve huden.

Når materialet kommer i kontakt med kropsvæsker og ilt, opstår en kemisk proces, hvor der afgives elektroner.
Processen kaldes for iltning. Når den proces starter, vil man på huden omkring piercingsmykket begynde at se en misfarvning. Den misfarvning er typisk sort. Det er de færreste der ønsker sorte misfarvninger omkring deres piercing - Specielt når de næsten er umulige at få væk igen.
Ja faktisk er de så svære at slippe af med, at den eneste sikre måde at slippe af med misfarvningen på, er ved at vente. Vente til kroppen laver ny hud, der hvor din misfarvning er. Alt efter placering og din alder, kan det tage år.

Vores råd er derfor kort og godt - Undgå at sterling sølv kommer under din hud!

Undtagelserne

Der er selvfølgelig ingen regel uden en undtagelse. Sterling sølv kan godt bruges i færdighelede ørepiercinger eller oven på huden. (F.eks. en fingerring eller halskæde).
Det skyldes at her kommer smykkerne ikke direkte under huden og udsættes for kropsvæsker. Ørepiercinger laves i brusk, hvor der ingen kropsvæske er, når de først er færdighelet. Det gør det muligt at benytte sterling sølv der.

Dette er dog også de eneste undtagelser. Generelt bør du undgå sterling sølv til dine piercinger. Så er du på den sikre side.

8 kommentarer til “Sølv”

  • Anne
    Anne
    27. oktober 2013 kl. 04:33

    Er det helt umuligt at fjerne den sorte misfarvning efter en sølvpiercing? Jeg fik aldrig at vide at det kunne misfarve og det ser jo desværre virkelig dumt ud. Det er en næsepiercing og jeg er 24 år (i skriver det kan komme an på piercingens placering og alder?)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      28. oktober 2013 kl. 12:24

      Hej Anne,

      Med alder mener vi primært hvor gammel selve din næsepiercing er. Ikke hvor gammel du er, selvom det også spilder en mindre rolle.
      Jo ældre din piercing er, jo dybere vil misfarvningen typisk have trængt ind i huden.
      Når man ønsker misfarvningen væk, er tålmodighed desværre det eneste rigtige middel. For det er selve huden der er blevet misfarvet og derfor skal du vente på at din krop skifter "hud" i det pågældende område. PT. er det bedste du kan gøre at skifte til et ikke-sølv smykke, f.eks. titnaium eller kirurgisk stål, og derefter gå i krig med en serie ansigtbehandlinger. Alt hvad du kan komme i tanke om kan næsten bruges. Her kan f.eks. ansigtsmasker, sæber og lotions med slibekorn osv. bruges.
      Men forbered dig på at det let kan tage meget lang tid før du ser resultater, ja nogle melder om flere år. Forhåbentlig vil du dog se en positiv udvikling inden for ca. seks måneder.

      Vi håber svaret kan bruges og vi ønsker dig alt held og lykke.

      Svar
  • Kirsten
    Kirsten
    3. november 2013 kl. 04:23

    Hvad så med 100% sølv, efterlader det en sort plet?
    I skriver kun, at det er sterling sølv.
    Tak på forhånd

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      4. november 2013 kl. 15:44

      Hej Kirsten,
      Vi må desværre melde pas, da vi ikke har set nogle eksempler på smykker der har været i huden, som er højere end 92,5% rent sølv. Bemærk dog, at sterlingsølv kun må kaldes sterlingsølv, hvis andelen af sølv er på 92,5& eller derover. Så betegnelsen sterlingsølv kan altså også benyttes om renere sammensætninger.

      Svar
  • Cecilie
    Cecilie
    10. april 2014 kl. 00:46

    Hej. Jeg fik lavet et ekstra hul i hver øreflip i januar 2013 med "pistol" og fulgte butikkens råd og rensning osv og fik stikkerne skiftet i butikken efter den periode de nu hade sagt der skulle gå. Jeg har haft problemer med hullerne siden da og har det stadig. På bagsiden ved siden af hullet får jeg betændte bylder, dvs stikken går ikke direkte i gennem bylden, hvis det overhovedet er en byld. Det gør ikke altid ondt, pludselig opdager jeg bare at nu er der igen kommet betændelse på bagsiden.. det er som om at hullerne ikke er helet endnu, men jeg synes det er underligt at betændelsen ikke bare kommer ud af hullerne, men danner en slags byld. Jeg har googlet og googlet, men det er som om jeg ikke kan finde nogle svar, som om ingen har prøvet det før. Jeg tør ikke gå til lægen, for jeg er bange for at de beder mig tage stikkerne ud, og det har jeg ikke lyst til... Så nu har jeg lige læst denne artikel og mine stikker er sølv, så måske er det grunden til, at de aldrig er helet ordentligt? Har I nogle gode råd til mig? Jeg vil meget gerne beholde mine huller, for jeg er rigtig glad for dem, men ønsker snart at de bliver normale og ordentlige, så det ikke fylder så meget i hverdagen.. På forhånd tak for svar :)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      11. april 2014 kl. 18:05

      Hej Cecilie,
      Først og fremmest bør du holde dig fra butikker der bruger pistoler til at lave piercinger med. De er hamrende uhygejniske og ofte aner personalet ikke hvad de laver. Men sket er sket, så lad os få det bedste ud af situationen.
      De bylder du omtaler kan komme af flere årsager. Enten kan du ikke tåle materialet som smykket er lavet af eller også er staven for kort. Så mit råd er at du skifter til et andet materiale hurtigst muligt. Sølv er langt fra det mest optimale materialevalg til en ny piercing eller en piercing der er kompliaktioner med. Gå efter titanium og rens ellers din piercing to gange om dagen med isotonisk saltvand.

      Svar
  • k
    k
    4. september 2014 kl. 18:36

    Hej:)
    I den lokale smykkebutik talte ekspedienten for at bruge sølv-hoops for at sikre at et evt. uheld (når noget eller nogen hænger fast i øreringen) river ringen gennem øre-hullet. Argumentet var at man aldrig skal købe hoops i keramisk stål, fordi dette materiale ikke vil give sig (lige som sølv vil) og derfor kan flå hullet i øret op. Hvad tænker I om det?
    vh
    K.

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      5. september 2014 kl. 12:41

      Hun har ret i at sølv er mere blødt end kirurgisk (og ikke keramisk) stål. Det er det pga. at man blander andre materialer i sølves, for lettere at kunne bearbejde det.
      Men går man og er bange for at få revet sine smykker ud, bør man nok genoverveje hele situationen og måske undlade at gå med smykker der går i gennem kroppen. Alternativt kan en fake ring bruges, da den holdes fast ved hjælp af en fjeder og dermed let kan rives af.

      Svar
Skriv et svar