Piercing retainer

Piercing retainer

En piercing retainer er som sådan ikke et permanent piercingsymkke, men bruges midlertidigt, hvis du af en eller anden årsag får brug for at tage smykket ud af din piercing. Det kan f.eks. være hvis du skal scannes på sygehuset eller hvis du har fået et arbejde, hvor en synlig piercing ikke er tilladt at gå rundt med.
En piercing retainer er for det mest lavet af PTFE eller silikone, da det skal være så usynligt som muligt. Derfor bliver de for det mest lavet gennemsigtige eller i en farve der kan minde om huden - Her på shoppen kalder vi den for ferskenfarvet.
Da en piercing retainer ofte er lavet af PTFE eller silikone, er der sjældent gevind i smykkerne. Derfor leveres de typisk med en o-ring, så smykket ikke falder ud, når det sidder i piercingen. Men da ens piercing ofte sidder i et område med meget bevægelse, kan denne o-ring godt falde af, så det skal du være lidt opmærksom på, hvis du vil benytte dig af en piercing retainer. Nogle modeller til tungen, findes dog både med gevind og med o-ring, så der kan du selv vælge hvad du vil have.

Hvor kan man anvende en piercing retainer?

En piercing retainer kan anvendes næsten alle steder. Nogle smykker er decideret lavet til en speciel placering. F.eks. kan man få en piercing retainer, som er lavet til en tungepiercing, en næsepiercing eller til en læbepiercing.
Ellers findes der den mere alsidige buede stav, som både kan anvendes i øjenbrynet, i navlen eller andre steder, hvor man normalt ville bruge en buet stav.
Der findes dog også smykker til stretching, i form af en plug, som har en farve der ligger tæt på hudens farve. Man kan så diskutere om ens stretch bliver mindre synlig efter at man bruge denne plug eller om den bliver mere synlig end den var før.

2 kommentarer til “Piercing retainer”

  • Simone
    Simone
    15. april 2015 kl. 13:29

    Hej.
    Kan dette smykke bruges til at skjule min navlepiercing - eller vil det falde ud pga. for meget bevægelse. Skal have en stram kjole på og får derfor en prik midt på maven. Har I evt. en anden løsningen til, hvad man kan gøre?

    Hilsen Simone

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      15. april 2015 kl. 15:47

      Umiddelbart tror jeg du får mere ud af at sætte et stort plaster (5*5cm. eller noget i den stil) over din navle, så kuglerne presses ind og det dermed giver en mere "jævn mave".

      Svar
Skriv et svar