Øjenbrynspiercing

Piercinginformation

Helingstid: 2 - 4 måneder
Trådtykkelse: Min. 1,2 mm.
Længde: 8 mm.
Smerte (1 - 10): 3

Piercing i øjenbrynet

Øjenbrynspiercinger er i dag meget populære og det har de faktisk været længe. Men det er ikke alle mennesker som finder denne piercing lige attraktiv. Faktisk er en øjenbrynspiercing en af de piercinger, som ofte skiller vandene når det kommer til folks meninger om piercinger. Grunden til det er nok to ting. For det første er en piercing i øjenbrynet meget synlig, så man kan virkelig ikke undgå at se den og er noget mange afskyr. For det andet, har øjenbrynspiercinger det med at give personer et mere råt look, hvilket er noget, der sikkert kan skræmme gamle Fru. Hansen, som stadig husker de vilde punkere fra 80'erne.

Øjenbrynspiercing og punkere

Da øjenbrynspiercinger først kom til Danmark, var det primært i punkermiljøet at de var populære. I dag finder man dog disse piercinger i alle miljøer og der fås en bred vifte af piercingsmykker som kan give præcis det udtryk man søger. Det er uanset om man er til punk eller små feminine smykker med "bling bling".

I midt 90'erne blev det mere og mere acceptabelt at selv unge mennesker i forstæderne og landsbyerne fik øjenbrynspiercinger. Op igennem 90'erne blev det altså et mere udbredt fænomen og øjenbrynspiercinger begyndte for alvor at vinde indpas i Danmark.

Hvordan laves en øjenbrynspiercing

øjenbrynspiercinger er en af de mere simple piercinger at få lavet. Piercingen laves nemlig i et meget modtagelig stykke hud og det er hurtigt overstået.

Når du skal have lavet din øjenbrynspiercing, starter det med at du og din piercer bliver enig om placering og hvordan den skal vende.
Du skal altså beslutte om den skal laves i højre eller venstre side og om den skal placeres lodret, lidt på skrå så den flugter med næsen eller om den skal placeres vandret.
Samtidig skal du også beslutte, om du ønsker at få isat en ring eller en stav. Her kan din piercer guide dig til hvad der er bedst at starte med.

Når du har truffet din beslutning, desinficeres huden og der markeres på din hud med to små prikker, med en steril markør. Du bliver derefter bedt om at sætte dig til rette og slappe af imens pierceren gør sit udstyr klar.
Her bør du sikre dig at pierceren kun benytter udstyr, som bliver pakket ud foran dig, så du er sikker på at der ikke bliver brugt gamle tænger eller nåle.

Når pierceren er klar, sættes der en tang fast om øjenbrynet. Dette kan virke en smule voldsomt, da det hele forgår lige foran øjnene på en, men bare rolig - Det er meningen. Du vil herefter blive bedt om at sidde helt stille og tage et par dybe vejrtrækninger. Et lille prik senere og du er nu piercet.
Din piercer vil herefter isætte smykket og rense området for eventuelle blodspor. Du er nu færdig og hele processen går meget hurtigt.

Du vil i timerne efter, godt kunne forvente at mærke en dunken fra øjenbrynet, da hvide blodlegemer strømmer til området. Dette er helt normalt og det kan virke som en let hovedpine.
Husk at drikke rigeligt med vand - Så går det alt sammen hurtigt over igen.

Sådan renser du en ny øjenbrynspiercing

Det er vigtigt at du følger de råd og vejledninger din piercer har givet dig. Det er din piercer der har givet dig garantien på din piercing, men det er dit ansvar og dit alene, at du gør som du har fået besked på.
Lagt de fleste problemer med øjenbrynspiercinger opstår nemlig ikke når man bliver piercet, men først bagefter, hvis den ikke renses ordentlig.

Men skulle det ske, at du nu har brugt for hjælp fordi du ikke kan huske hvad der blev sagt, du har mistet din renseguide eller at din piercers renseteknik ikke ser ud til at virke for dig, så kan du her på BodyMod.dk Shop få en gratis renseguide. Du kan få tilsendt din kopi af vores renseguide til hudpiercinger via linket her.

Piercingsmykker til øjenbrynspiercinger

Der er mange muligheder for hvordan man kan pryde sin øjenbrynspiercing med forskellige smykker. Her på BodyMod.dk Shop, finder du alt fra hestesko til kugleringe og fra buede stave til endeløse ringe. Du finder alle smykkerne i vores kategori for piercingsmykker til øjenbrynspiercinger her.

Du har med andre ord, rig mulighed for at finde et piercingsmykke som passer til det look du gerne vil udtrykke med din piercing.

 

Hvilket materiale skal jeg bruge?

Mål på piercingsmykker

Når du skal vælge dit piercingsmykke til din øjenbrynspiercing, er det vigtigt at du ved hvilke mål du skal gå efter. Ved længden er det meget ens for mænd og kvinder og svaret er typisk 8 mm. længde eller 8-10 mm. diameter ved ringe.
Der hvor det dog varierer er trådtykkelsen. Det er trådtykkelsen der definerer hvor kraftig selve staven eller ringen skal være. Her vælger de fleste piger/kvinder at få dem lavet med 1,2 mm. og drenge/mænd vælger 1,6 mm. Det er dog et valg man typisk får inden den bliver lavet. Hvis du er i tvivl, bør du forhøre dig hos din piercer.
Drengene vælger typisk en kraftigere stav på 1,6 mm. hvis man ønsker at piericngen skal være meget tydeligt og kraftig. Ellers er 1,2 mm. normen i dag.

Hvis man er i tvivl og skal bruge et smykke her og nu, kan man altid vælge 1,2 mm. Hvis man sætter et 1,2 mm. smykke i et 1,6 mm. hul, sker der kun det at ens hul fremover kun vil kunne bruge 1,2 mm. smykker. Da det er 1,2 mm. der findes flest designs til, er der altså ikke sket den store skade og man kan også finde mange smykker der ser kraftige ud på 1,2 mm.

Materialer til øjenbrysnpiercinger

Der findes mange muligheder når det kommer til valg af materialer. Her finder du en kort oversigt over de mest almindelige materialer:

Nogle af de materialer vi altid anbefaler vores kunder at bruge, er akryl og PTFE. Grunden til det, er at begge materialer er fleksible. Fleksibilitet kan være en stor fordel når det kommer til øjenbrynspiercinger, da det er en piercing som let kan sidde fast i håndklæder, t-shirts og meget andet. Her er det en fordel at smykket kan give efter.

For mere info om hvilket materiale du bør vælge, anbefaler vi at du læser vores artikel om materialer til piercingsmykker.

16 kommentarer til “Øjenbrynspiercing”

  • Emilie
    Emilie
    6. maj 2013 kl. 14:56

    Hvor lang tid kan man have sin øjenbrynspiercing ude før den vokser sammen??

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      6. maj 2013 kl. 19:46

      Hej Emilie,

      Det er der desværre ingen der kan svare dig på ud over en selv. Det skyldes at vi alle heler forskellig. Der for er der kun en måde at finde ud af det på og det er ved at prøve sig langsomt frem. De fleste har dog ikke problemer med at have den ude i nogle timer af gangen, når den er færdighelet.
      Vi håber svaret kan bruges.

      Svar
  • Nadine
    Nadine
    26. juni 2013 kl. 08:42

    Hej...

    Jeg har haft min piercing i øhenbrynet i over 10 år - aldrig haft betændelse i den...

    Jeg mistede så min ring, og gik uden piercing nogle dage... Da jeg gik en ny, var den lidt bredere end normalt og hullet var blevet lidt mindre... Jeg tvang den så igennem...
    Der er nu gået 2 dage og jeg er rigtig øm, og der kommer lidt betændelse ud... Hvad gør jeg lige?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      26. juni 2013 kl. 11:50

      Hej Nadine,

      I og med at du har haft dit smykke ude i nogle dage + tvunget et nyt smykke igennem et for lille hul, bør du betragte din piercing som helt ny.
      Du har højst sansynligt fået en rift inde under huden og det er derfor du nu har problemer med en betændelse. Du bør derfor genoptage pleje af din piercing, som da den var helt ny.
      Du kan f.eks. få tilsendt vores gratis renseguide til piercinger her - Skulle du have glemt hvordan man gør efter så mange år.
      Vi ønsker dig alt held og lykke med din piercing i øjenbrynet.

      Svar
  • Martin
    Martin
    3. september 2013 kl. 01:57

    Hej bodymod, har læst om øjenbrynspiercing herinde, og har lavet 4 huller selv i mine ører, og en stretch, i dag (2/9) lavede jeg en øjenbrynspiercing, og læste om at man bare skulle drikke godt med vand hvis man fik ondt i hovedet, men så tænkte jeg på: Burde jeg (udover sen fugtighedscreme jeg har fået med) putte et "plaster" på piercingen, da jeg er maskinearbejder, metal og metalstøv m.m.? Bare i en lille stund? :S

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      3. september 2013 kl. 11:20

      Hej Martin,

      Ja, det er vigtigt at din piercing holdes ren, så et plaster vil helt sikkert gøre underværker, når du er maskinarbejder.
      Rens den to gange om dagen eller efter behov.

      Svar
  • Andreas
    Andreas
    3. november 2013 kl. 12:29

    Hej har fået lavet en øjenbryns piercing den 31/10 og tror lidt Staven er for kort da den klemmer lidt på øjenbrynet.. Er der mulighed for at skifte den til en 10mm stav nu ellers skal man vente den måned de siger?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      4. november 2013 kl. 12:27

      Hej Andreas,
      Hvis den klemmer så meget at det påvirker piercingen, bør du skifte til en lidt længere stav. Tag evt. fat i din piercer, for at få en vurdering af sagen.
      Det er i helingsperioden rart, hvis staven er længere end normalt, så man kan skubbe smykket frem og tilbage under rensning.

      Svar
  • Morten J
    Morten J
    5. januar 2014 kl. 23:13

    hej :) jeg har haft min øjnbryn piercing i over et år nu og så vil jeg høre om jeg kan tage den ud uden den gror sammen antal timer ca fra kl 06 til 17 tiden... kan jeg så stadig få den i ;D efter så mange timer

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      6. januar 2014 kl. 10:06

      Har hullet først dannet en ny fistula (en ny hud inde i hullet) er det intet problem - Så kan du i teorien have den ude i flere år uden at hullet gror sammen.
      Så det kommer lidt an på hvordan din piercing ser ud indvendig, men efter et år så skulle den meget gerne være helet.

      Svar
  • kristian
    kristian
    7. februar 2014 kl. 09:03

    hej :)
    jeg har lige fået lavet en øjenbryns piercing her for 2 dage siden nu, men så her til morges var den hævet meget OG har fået sådan en lille rød prik ned til venstere for øjet.... Nogen ide om hvad det kan skyldes

    skal så lige siges (jeg blev klippet igår og min mor kom til at daske til den med hånden)

    jeg renser den med saltvand 2 gange om dangen

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      10. februar 2014 kl. 10:14

      Hej Kristian,
      Her må vi melde pas - Men mon ikke det bare er slaget der har gjort det? ;)

      Svar
  • michelle
    michelle
    13. maj 2015 kl. 04:01

    jeg har her den 17/4 fået lavet en øjenbrynspiercing dog ikke herhjemme i dk
    nu her den 13/5 er jeg stadig øm og en smule rød omkring hullet og der kommer gul væske ud nogle gange hvis jeg rykker rundt på staven..
    har renset med klorhexidin 0,05%
    kan det evt skyldes at jeg har haft makeup på og har farvet hår ved dog ikke lige om jeg fik ramt øjenbrynet..

    og hvordan kan jeg få betændelsen til at gå væk ?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      15. maj 2015 kl. 18:22

      Hej Michelle,
      Ja, makeup og diverse andre unaturlige midler kan sagtens være årsagen til at din piercing ikke vil hele ordentligt. Det eneste råd vi kan give dig, er at blive ved med at rense den. To gange om dagen, morgen og aften. Rør ellers ikke ved den, med mindre du skal rense den.

      Svar
  • Camilla
    Camilla
    2. februar 2016 kl. 20:04

    Hej :)
    Jeg har længe gerne ville have en øjenbryns piercing, men er ikke sikker på om det vil klæde mig, da jeg har to ansigt piercinger i forvejen. Jeg tænkte om det var muligt at prøve med en fakepiercing, og ville derfor høre hvad I kunne anbefale :)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      5. februar 2016 kl. 10:58

      Hej Camilla,
      Der findes som sådan ikke fake piercingsmykker decideret til øjenbrynet. Det der kommer tættest på, er vores fake piercingring, som har en lille fjederfunktion. Jeg tvivler dog på at denne fjeder er stærk nok til at klemme om øjenbrynet, så den bliver siddende.

      Svar
Skriv et svar