Isabella piercing

Piercinginformation

Helingstid: 3 - 4 måneder
Trådtykkelse: 1,2 mm.
Længde: 10 mm.
Smerte (1 - 10): 8

Mange forveksler en Isabella og en Christina piercing med hinanden. Eller også kender de slet ikke forskellen. De fleste hentyder også til en Christina piercing, når de siger Isabella, da en Christina piercing er det mest almindelige indenfor kvindelige intimpiercinger. De er placeret tæt på hinanden og minder også meget om hinanden. Forskellen er at hvor Christina piercingens bundkugle kommer ud af huden, kommer Isabella piercingens topkugle ud.
En Isabella piercing er altså placeret, så topkuglen er hvor de ydre skamlæber mødes øverst. Staven går så gennem klitorisskaftet og kommer ud lige under klitoris og lige over urinrøret. Staven er med andre ord placeret bag klirotisforhuden.

Er der risiko forbundet med en Isabella piercing?

Klitoris er en utrolig følsom del af den kvindelige krop og der løber utroligt mange nerver i det område. Man kan derfor skade nogle af disse nerver, hvis man ikke går til en professionel piercer der har 100% styr på hvad der laves.
Nerverne kan ødelægges hvis man piercer en klitoris der er for lille eller hvis man rammer dorsalnerven.
Vær også opmærksom på, at det kan bløde ekstremt meget, når man bliver piercet gennem klitoris og klitorisskaft.

 

BodyMod.dk Shop anbefaler

Kunne du godt tænke dig en intimpiercing, anbefaler vi helt klart at du får lavet en Christina piercing, da den for det første ikke er så smertefuld som en Isabella piercing. Samtidig er chancerne for at ødelægge nogle af nerverne langt mindre.

2 kommentarer til “Isabella piercing”

  • sponsor
    sponsor
    3. januar 2015 kl. 14:04

    Hej.
    Kan man godt have en isabella piercing i, samtidig med en ring i klitorisforhuden (vandret).
    Og hvis, hvilken er så bedst at få lavet først.
    På forhånd tak

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      13. januar 2015 kl. 13:30

      Hej Sponsor,

      Det kan være ganske vanskeligt have mange piercinger placeret tæt på hinden. Så vi vil anbefale at du opsøger en professionel piercer, med stor erfaring for disse piercinger. Han/hun vil hurtigt kunne vurdere om din anatomi passer til at have flere samlet og vurdere hvilke smykker der vil være bedst egnet. Det vil være helt forkert af os at sige det kan godt lade sig gøre eller om det ikke kan her over internettet. For det afhænger af den enkelte persons anatomi. Vi er jo alle bygget forskelligt.
      Så afsted til en dygtig piercer med dig :)

      Svar
Skriv et svar