Guld i piercinger

Guld er noget vi alle kender. Det rene materiale er mange penge værd og jo flere karat det er, jo mere er det værd.
24 karat er helt rent. Så jo lavere karattallet er, jo mere "urent" er det. Ikke at det er beskidt, men der er andre stoffer blandet i, for at få en ønsket egenskab ud af guldet. Det kan f.eks. være at det skal have en anden farve, som hvidguld eller rødguld eller at det skal være mere slidstærkt, hvis det skal bruges til smykker. Er det helt rent kan det være en anelse blødt. Derfor bliver der nogle gange blandet andre metaller i, som f.eks. kobber, zink og sølv. Det giver så bare et lavere karattal. Derfor ser du ofte smykker der er lavet af 22k, 18k eller 14k.

Guld og komplikationer med piercing

Man bør som udgangspunkt ikke anvende guld i sin nylavede piercing, da der alt efter indholdet af forskellige materialer, kan frigives nikkel. Er der f.eks. tale om hvidguld, har det fået sin hvide farve ved at der er blevet tilføjet sølv eller nikkel. Sølv i sig selv har et højt indhold af nikkel, så hold dig fra hvidguld i en nylavet piercing eller hvis du lider af nikkelallergi.
Smykker af 14 karat guld frigiver ikke nikkel og fra 18 karat og op, kan de bruges i en nylavet piercing.

BodyMod.dk anbefaler

Guld i helende piercinger, kan som beskrevet herover, godt gå an, hvis guldet er rent nok. Materialet kan dog godt være rigtig dyrt, så ikke alle har råd til det, hvis det skal være helt rent. Til dem der gerne vil gå med det alligevel, er der et billigere alternativ, som hedder zirkon. Zirkonguld fremstilles ved at tage et smykke af titanium og give det en PVD belægning. Titanium anbefales at bruge i nylavede piercinger og du kan dermed få et guldlook, ved at bruge smykker af zirkon.

Guldlooket har og vil altid være lig med penge, så bærer du materialet i dine piercinger, vil det udstråle et eksklusivt look. Guld i navlepiercinger, tungepiercinger og læbepiercinger er dog mest til kvinder.

2 kommentarer til “Guld i piercinger”

  • Marie
    Marie
    16. juni 2013 kl. 21:18

    Hej. Hvad med en sølvpiercing belagt med guld går det? :-)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      18. juni 2013 kl. 11:33

      Hej Marie,
      Du kan godt bruge guldbelagt smykker, du skal dog bare være opmærksom på at en guldbelægning med tiden vil forsvinde.

      Svar
Skriv et svar