Frenum

Piercinginformation

Helingstid: 2 - 5 uger
Trådtykkelse: Min. 1,6 mm.
Længde: 16 mm.
Smerte (1 - 10): 3

Slår du ordet Frenulum op på nettet, vil du få at vide, at det stammer fra latin og betyder "lille trense". En trense er groft fortalt en snor. Så i sidse ende betyder frenulum lille streng. ordet kan hentyde til flere steder på kroppen. Bl.a. findes der er frenulum piercing, som går gennem strengen der sidder under tungen.
Af ovenstående kan du næsten gætte dig til at en frenum piercing går gennem strengen under penis. En frenum piercing er den anden mest populære intimpiercing hos mænd. Den mest populære er en Prins Albert piercing.
Piercingen har været kendt i Indonesien længe, hvor stammefolk fik en messingring piercet, for at øge stimulationen under samleje.

 

Hvordan laves en frenum piercing?

En frenum piercing pierces næsten altid vinkelret gennem penis. I mange tilfælde pierces den også under selve strengen, da der er en lille risiko for at den gror ud.
Har du mere end én intimpiercing af denne slags kaldes det for en frenum ladder, da det ligner trinene på en stige.

Denne piercing har en forholdsvis kort helingstid, hvis den laves korrekt. Af samme grund kan hullet inden for blot en time nå at hele op, hvis du tager smykket ud.
Nogle kvinder finder det ubehageligt at have samleje med en person der har en frenum piercing, hvor andre kvinder mener at det øger den stimulerende effekt. De fleste mænd vil også mene at denne piercing hører til blandt dem der giver en øget stimulerende effekt.

Hvilke smykker kan bruges til en frenum piercing?

Langt de fleste bruger en lige stav. Men du kan naturligvis også bruge en kuglering eller en endeløs ring. Du bør dog lytte til din partner, når der skal vælges pieringsmykke, da der kan være stor forskel på de forskellige smykker, når det drejer sig om samleje.

Skriv et svar