Dydoe

Piercinginformation

Helingstid: 4 - 6 måneder
Trådtykkelse: 1,6 mm.
Længde: Varierende
Smerte (1 - 10): 6

Her kommer du til at læse om en dydoe piercing. En piercing hvor man ikke altid kun nøjes med ét hul.
Ofte bliver en dydoe nemlig lavet med to stave og herunder kommer mere om hvorfor.

Ved en dydoe foretrækkes det at du er omskåret. Er du ikke, bør du overveje at få lavet en anden piercing eller i det mindste opsøge en professionel og erfaren piercer, inden du gør dig for store forventninger.
Er du ikke omskåret, kræver det nemlig at din forhud ikke kommer i vejen og det kan kun en erfaren piercer vurdere sandsynligheden for.

Hvad er en dydoe?

En dydoe er placeret gennem penishovedets "kant". Kanten der omtales er på oversiden af hovedet og er den lille forhøjning hvor hovedet møder skaftet. Det er igennem denne forhøjning at en dydoe piercing laves og det kan medføre både smerte og glæde.

En dydoe laves dog ikke altid kun én gang. Ofte vælger mange nemlig at få lavet to af samme omgang. Så bliver de to placeret på hver sin side af penishovedets "kant", således at de sidder symmetrisk.
Laves der piercinger hele vejen langs kanten, kaldes piercingen for en kongekrone, grundet den store udsmykning på hovedet.

Piercingsmykker til en dydoe

Denne intimpiercing laves typisk altid med den samme slags piercingsmykke. Smykkerne der bruges er buede stave, med en trådtykkelse på 1,6 mm.
Der kan dog også bruges piercingringe, men chancen for at smykket vokser ud er langt større. Specielt hvis du får din dydoe lavet med ringe som piercingsmykker fra starten.

 

I starten vil der normalt blive brugt længere stave, for at justere for hævelsen, men efter ca. 3 uger kan du få din piercer til at skifte størrelsen ned.

Vi anbefaler at du lader din piercer om det første smykkeskift under helingsperioden, da det kan blive en meget smertefuld oplevelse, hvis du gør det selv. Husk derfor altid at sikre dig at et smykkeskift følger med i prisen, inden du pierces.

Valg af kugler

Til en dydoe kan man med fordel vælge af skifte sine kugler på staven ud. Fordelen ved at have lidt forskellige piercingkugler er at du kan skifte til hver en lejlighed.
Specielt størrelsen og udformningen på kuglerne er vigtig. Med forskellige størrelser og udformninger, opnås forskellige stimuleringer. Derudover er der rig mulighed for at have kugler i forskellige farver og designs, uden at skulle skifte hele staven også. Du finder BodyMod.dk Shops udvalg af piercingkugler her.

Dydoe og sex

En dydoe piercing er for mange en stimulerende intimpiercing og med de rette piercingsmykker, kan den endda være meget stimulerende.

Da en dydoe primært kun består af en eller flere buede stave, er piercingkuglerne det vigtigste når det kommer til sex. Med de rette kugler og udformning, opnår du og din partner den bedste stimulering.
Du, som indehaver af piercingen, opnår en stimulering pga. det ekstra tryk på penishovedet og friktionen gennem smykket. Din partner opnår den ekstra stimulering gennem de ekstra kugler der kan være meget behagelige omkring det kvindelige g-punkt og den mandlige prostata.

I de første par uger efter du har fået din piericng lavet, bør du dog holde dig helt fra sex. Herunder også onani. Din nye piercing bør få tid til at hele og din penis vil højst sandsynlig heller ikke være kampklar.

Under resten af helingsperioden bør der altid bruges kondom, selv med fast partner. At dyrke sex uden, under helingsperioden er kun en unødvendig risici for infektion, irritation og smerte.

Aftercare og pleje af dydoe

En ny dydoe skal altid renses og passes som din piercer har fortalt dig. Det er vigtigt at du følger de råd, da det er din piercer, og ingen anden som har givet dig garantien på håndværket.

Hvis du dog har mistet din piercers råd eller du blot ønsker en ekstra guide, kan du her få en komplet guide til rensning af nye piercinger. Følg linket og få en komplet og gratis guide til rensning af piercinger her.

Skriv et svar