Brystpiercing

Piercinginformation

Helingstid: 2 - 4 måneder
Trådtykkelse: 1,6 mm.
Længde: Varierende
Smerte (1 - 10): 7

Brystpiercing

Brystpiercinger har eksisteret i meget lang tid. Man ser dem ikke så tit, da man jo ikke går rundt med blottet bryst. Men de findes, ingen tvivl om det.
De laves af flere grunde. En af dem er pga. stimulering. Brystvorterne hos både mænd og kvinder er en del af de mange erogene zoner der findes. Der løber utrolig mange nerver gennem brysterne, så selv den mindste berøring kan få nogle mennesker til at gispe. Så for at stimulere denne erogene zone, får nogle lavet en brystpiercing.
Mange får den selvfølgelig også lavet bare fordi det er pænt eller måske en smule grænseoverskridende. Andre igen, får den ikke lavet for deres egen skyld, men udelukkende for deres partners skyld. Der er mange grunde til at få lavet en brystpiercing og vigtigst af alt er, at alle grunde er lige gode.
Der findes også personer med indadvendte brystvorter. Her kan man i samråd med en professionel piercer finde ud af om man har mulighed for at få isat et piercingsmykke for at tvinge brystvorten ud. Denne løsning har hjulpet rigtig mange mennesker, som har haft indadvendte brystvorter.

Mange mennesker under 18 år, vil gerne have lavet en brystpiercing, men i langt de fleste studier skal man være 18 år for at få den lavet, med mindre man har en forælder med.
Nogle vælger dog at lave den selv med en opvarmet nål. Dette kan dog ikke anbefales - Gå til professionel piercer og få den lavet.

Hvordan laves en brystpiercing?

En brystpiercing laves ved at området desinficeres og en prik på hver side laves med en engangsmarkør. Nogle vælger at få dem sat skævt i, så de peger nedad og nogle vælger en lodret piercing. Hvilken vej de peger er lidt lige meget, så længe de ikke sidder for dybt, dvs. ikke sidder gennem det brune område bag nipplen.
Man placerer prikkerne så dybt som muligt. i sidste ende er det en individuel bedømmelse hvor smykket skal sidde, da alle bryster er forskellige. Nogle har brede brystvorter, andre lange og nogle indadvendte.
Efter prikkerne er placeret, prikkes nålen gennem vorten og smykket isættes. Smerten er stor, men det går rigtig hurtigt.

Hvilke smykker skal man bruge?

Der findes rigtig mange smykker, som kan anvendes til en brystpiercing. Der findes endda smykker, som er beregnet til brystpiercinger, se dem her. Ellers kan du bruge følgende smykker:

 

Som du kan se, findes der et hav af muligheder. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige smykker. En stav sidder f.eks. ikke lige så tit fast i tøj og håndklæder, som en ring gør. Til gengæld får du to kugler på hver side, som kan ses gennem tøjet, alt efter hvilket tøj du har på. Det samme gør sig gældende ved en kuglering. En kuglering er dog noget lettere at rense end en lige stav. Rigtig mange bruger en endeløs ring i deres brystpiercing, da den for det første er let at have med at gøre. Er man i bad, kan den drejes 360 grader rundt, da der ingen kugle er til at stoppe den. Samtidig giver det ikke den "tredje brystvorte", som man ofte får fra låsekuglen på en kuglering.
Som før skrevet, findes der smykker decideret til en brystpiercing. Herunder bl.a. brystskjold. Disse smykker er mest beregnet til såkaldte "play piercinger". Dvs. et smykke man tager i ved specielle lejligheder. Det er altså sjældent noget man går rundt med permanent.

Hvordan skal den renses?

En brystpiercing skal under helingsperioden holdes ren. Rens den efter din piercers anvisning.
Da brystpiercingen har konstant kontakt med BH/bluse (alt efter køn), er det vigtigt at skifte tøj hver dag, for at mindske risikonen for en infektion forårsaget af bakterier fra tøjet.
Som udgangspunkt skal du følge din piercers anvisning, men du kan evt. søge råd i vores guide til aftercare.
Ligeldes er det en god idé at kende til isotoniske saltvand, hvis du skulle være så uheldig at der går betændelse i piercingen.

Nyttig viden omkring brystpiercinger

Utrolig mange går med forkerte informationer omkring det at få eller at have en brystpiercing. F.eks. tror mange fejlagtigt at man ikke kan amme, hvis man har en brystpiercing. herunder kan du læse mere omkring amning, smerten ved en brystpiercing og hvad du skal gøre hvis der går betændelse i den.

Kan man amme med en brystpiercing?

Det korte svar er ja!
Der går rigtig mange små mælkekar gennem brystet og ved når en brystpiercing bliver lavet, vil man pierce gennem nogle af disse kar. Men det er kun en lille procentdel det går ud over. Mange af mælkekarrene forbliver intakte, så du kan amme senere hen. Nogle kvinder oplever endda at barnet har lettere ved at suge mælken til sig efter en brystpiercing.
Husk at tage dit piercingsmykke ud af brystet under amning.

Det at amme, kan i sig selv give ømme brystvorter. Og skal du jævnligt tage brystsmykket ud for at amme, kan det hjælpe til at dit bryst bliver mere ømt og irriteret. Så overvej hvor vidt du vil beholde din brystpiercing.

Gør det ondt at få en brystpiercing?

vi har set mænd med store tatoveringer smågræde efter en brystpiercing er blevet lavet.
Det er altså en af de værre piercinger, når det kommer til smerten. Heldigvis varer smerten kun et splitsekund. langt de fleste synes den er smertefuld, men nogle få mener dog ikke at det gør ondt. Husk altid på at smerten er kort og at du efterfølgende har en ny piercing for livet, som du kan være utrolig glad for.

Hvad gør man hvis der går betændelsen i brystpiercingen?

går der betændelse i din brystpiercing, er det for det første vigtigt at du ikke lukker betændelsen inde. lad derfor være med at tage dit piercingsmykke ud. Giv det et bad i en omgang isotonisk saltvand, som der er linket til længere oppe, så er du rigtig godt kørende. Du kan læse meget mere om hvad betændelse er og hvordan det bekæmpes samt andre piercingproblemer her.

52 kommentarer til “Brystpiercing”

  • David
    David
    28. juli 2013 kl. 19:26

    Hej bodymod.
    Nu er det efterhånden en del år siden jeg fik min brystpiercing og jeg har nu "opdaget" en hvid klæbring substans hvad der kunne ligne betendelse, som kommer inde fra selve hullet. Har en stav med en kugle på hver side men er kun ved gevindet og lidt ind lang stangen i den ene side dette fremkommer. Er meget meget lidt og flyder derfor på inden måde ud. Det skal siges a jeg aldrig mærkede noget til infektioner eller ligende, er ikke øm og ser eller ganske fin ud. er blot nysgerrig om hvad dette kunne være og om der skal foretages noget? Håber i kan hjælpe mig?! Mvh David

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      31. juli 2013 kl. 12:35

      Hej David,
      Du skal slet ikke bekymre dig om den hvide substans, det er helt normalt. Du kan evt. give den lidt ekstra opmærksomhed når du er i bad, for at holde den mere ren. Alternativt kan du bruge en ring, som du kan dreje fra side til side hver gang du er i bad, for lettere at fjerne skidtet. En endeløs piercingring er også et godt bud.

      Svar
  • Caro
    Caro
    27. august 2013 kl. 02:56

    Hej BodyMod

    Jeg har haft min bryst piercing i nogle år nu, men det gule - lymfe mener jeg det hedder - kommer stadig og jeg har renset den godt igennem i helings perioden, og selvom jeg stadig renser den når det så forsætter, jeg bliver øm når det er der.
    Har I nogle gode råd til hvad det kan være og hvordan jeg kommer af med det??

    Hilsen Caro

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      27. august 2013 kl. 16:32

      Hej Caro,
      Lymfevæske er som regel ikke gul. Det er mere klart og tyndtflydende, hvor pus er gult, tyktflydende og lugter. Pus fremkommer ofte i forbindelse med infektioner, så noget kunne tyde på at du har en on/off betændelse, da du også bliver øm når det kommer.
      Jeg vil råde dig til at prøve med isotonisk saltvand to gange om dagen eller med en mild klorhexidin.

      Svar
  • Jane
    Jane
    9. november 2013 kl. 10:54

    Hej!
    Jeg overvejer at få piercet begge mine bryster. Er det godt at få lavet begge piercinger samtidigt? Eller bør der gå noget tid imellem piersingerne? Og i så fald, hvor længe?
    Vh Jane

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      11. november 2013 kl. 12:59

      Hej Jane,

      Der er ingen forskel på om du får dem lavet på samme tid eller om de bliver lavet over to gange. Personligt ville jeg, som mand, foretrække at få begge lavet på samme tid, da det er en forholdsvis smertefuld piercing at få lavet. Så hellere få det overstået på én gang end at skulle fordele smerten på to omgange.
      Så rent praktisk er der ingen forskel, med mindre du er ammende, men det giver sig selv :)

      Held og lykke med dem.

      Svar
  • Ida og co.
    Ida og co.
    15. november 2013 kl. 20:53

    Hej :)
    Vi har siddet nogle venner her til aften og diskuteret lidt om brystpiercinger til mænd.. Og det har ført til et par spørgsmål :)
    Kan piercingen blive "stukket" forkert i? - og hvilke risikoer er der? Kan man blive lammet? :b .
    Hilsen de nysgerrige :b .

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      18. november 2013 kl. 10:22

      Hej Ida og Co.

      Det er let at lave en brystpiercing på både mænd og kvinder forkert. Stikker man forkert, risikere man voldsomme infektioner. Infektioner i brystet kan blive meget voldsomme og hvis de ikke behandles korrekt kan konsekvenserne være enorme. Men det hører nu til sjældenhederne at man mister følelsen i brystet, men intet er umuligt hvis man ikke ved hvad man gør.

      Svar
  • lena Højgaard
    lena Højgaard
    26. november 2013 kl. 20:25

    Hej
    Jeg er gravid og vil selvfølgelig tage min elskede brystpiercing ud når jeg skal til at amme. Men hvor lang tid går der før hullet lukkes igen? Kan jeg amme hele perioden eller skal jeg sætte staven i en gang imellem for at bevare den? Har haft min piercing i 8 år og har aldrig haft problemer med den.
    Vh lena

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      27. november 2013 kl. 18:04

      Hej Lena,

      Det er godt at du er opmærksom på dette inden du skal til at begynde at amme. Det giver dig nemlig lidt forberedelsestid som nok er nødvendig.
      Du bør nemlig prøve dig frem. Der er kort sagt ingen "regler" for hvor lang tid man kan have smykket ude af gangen. Det er meget forskelligt fra person til person. Nogle kan have smykket ude i et par dage, andre kun i få timer. Så vi vil anbefale at du prøver dig stille og roligt frem. Først med måske en time, så dagen efter i et par timer osv. Men husk at giv din brystpiercing hvile i en dag eller to mellem hver test.
      Så vil du hurtigt kunne finde frem til hvad der er bedst for dig og om du i det hele taget kan beholde piercing.
      Vi håber du kan bruge svaret og vi ønsker dig alt held og lykke.

      Svar
  • Pia
    Pia
    26. november 2013 kl. 23:03

    Hej fik igår lavet to brystpiercinger den ene er fin som jeg forventede.. Den anden er også fin men bløder.. Er det normalt...??? At lige så snart jeg rører ved mit bryst begynder min brystvorter at bløde...!??

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      27. november 2013 kl. 18:07

      Hej Pia,
      Det er meget normalt at den ene bløder lidt når den er så ny. Det bør du ikke bekymre dig så meget om. Blot bliv ved med at rense dem som du har fået anvist af din piercer og så bør det høre op inden for et par dage. Hvis det udvikler sig negativt, vil vi anbefale at du opsøger din piercer så han/hun kan tage et kig på den.
      Held og lykke med dem

      Svar
  • Mike Hansen
    Mike Hansen
    9. januar 2014 kl. 23:36

    Har pillet min højre brystpiercing ud, nu er hullet groet sammen.
    Kan man lave en ny piercing i brystet.
    Min venstre brystpiercing er ret dyb, så når jeg har en ring i, løfter den sig fra huden og stritter ud i en vinkel på 45-60 grader.
    Kan hullet udvides eller har I nogle tips, så jeg kan får ringen til at hænge nedad.

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      10. januar 2014 kl. 16:45

      Hej Mike,
      Du kan godt få lavet en ny piercing, selvom du før har haft brystvorten piercet. Du bør dog tage kontakt til pierceren der skal lave den, for at få en vurdering på hvordan og hvorledes det skal foregå.
      Mht. ringen der stritter, så kan du evt. prøve med en ring med en større diameter, så krumningen på ringen ikke er så stor. Nu ved jeg ikke hvor stor diameteren er på din nuværende ring, men det kunne være en løsning med en større i hvert fald. Alternativt kan du bruge en buet stav.

      Svar
  • Camilla
    Camilla
    8. februar 2014 kl. 18:17

    Hej :-)
    Fik spontant lavet en brystpiercing ved poltearben ( skulle jeg ikke have gjort ) ;-)
    Den heler fint. Men sidder skævt. Den sidder 5-6 mm for langt nede i det brune hud i den ene side,
    Burde jeg være bekymret ?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      10. februar 2014 kl. 10:04

      Hej Camilla,
      Det er svært at svare på herfra, da vi ikke kan se den fysisk. Du bør nok tage kontakt til en piercer (og gerne en anden end den der har piercet skævt) for at få vedkommende til at give et bud på det.
      Umiddelbart vil jeg ikke mene du skal være brkymret. Spørgsmålet er nok bare om du rent kosmetisk vil have den siddende :) Men tag til en piercer for en sikkerheds skyld.

      Svar
  • Josefine
    Josefine
    14. februar 2014 kl. 23:39

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få et par brystpiercinger, jeg synes de er meget frække. Men mine bryster (D75) er desværre meget bløde og slappe, selvom jeg er 19 :-(
    Vil det være meget grimt at få brystpiercinger når man har bryster som jeg, tror du?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      18. februar 2014 kl. 14:40

      Hej Josefine,
      Bryster er individuelle og det samme er meninger omkring det kosmetiske. Så hvad andre synes er umniddelbart ikke det samme som hvad jeg eller du synes.
      Hvis du synes det er frækt (og pænt) med brystpiercinger, så klø på og få det lavet.
      Held og lykke med dem ;)

      Svar
  • Amalie
    Amalie
    5. marts 2014 kl. 13:00

    Hej. :)
    Jeg fik piercet mit venstre bryst for 2 uger siden. Nogle timer efter jeg fik den lavet blev den blå ligesom et blåt mærke ved det ene hul. Den er stadig lidt blå, men synes det ligner det er ved at aftage. Det skal siges at min nipple er en smule indadvendt. Er der normalt at man får blåmærker?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      6. marts 2014 kl. 17:40

      Hej Amalie,
      Nogle oplever blå mærker efter de er blevet piercet. Typisk er det ikke noget man skal være nervøs for. Bare du holder øje med at den forsvinder over den næste uges tid. Ofte er det simpelthen blot den blå markør som pierceren har brugt ved opmåling. Hvis den ikke er væk efter en uge, så opsøg din piercer og forhør dig der.
      Held og lykke med piercingen Amalie.

      Svar
  • Mie
    Mie
    7. maj 2014 kl. 15:04

    Hej :-)
    Jeg har for 3½ år siden fået lavet en brystpiercing, dog tog jeg den ud efter 1 år eller 1½, men igår fandt jeg så ud af at hullet ikke er groet sammen. Jeg vil gerne have et smykke i igen og bestilte igår en stav og nogle kugler fra jeres shop. Regner med, at det kommer med posten imorgen. Jeg ville bare høre om hvorvidt jeg skal rense den ofte og behandle på samme måde som hvis den var ny, da jeg jo ikke har haft smykke i den i årevis eller hvordan?

    Mvh. Mie

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      7. maj 2014 kl. 17:05

      Hej Mie
      Hvis du uden problemer kan sætte de nye smykker i din brystpiercing, så betyder det at den er hel og intakt og behøver derfor ikke renses som en ny piercing. Men hvis du skal presse smykket igennem og det måske begynder at bløde lidt når du gør det, så skal du begynde at rense din piercing igen, som var den ny.

      Svar
  • Chris
    Chris
    10. maj 2014 kl. 13:26

    Hej
    jeg har for mange år siden fået lavet en brystpiercing, men den gør ikke ondt som sådan men den er øm når man rør ved den. den er ikke rød, hævet eller lignende og har aldrig haft betændelse i den. Hvad kan det være?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      13. maj 2014 kl. 16:43

      Hos både mænd og kvinder er brysterne og brystvorterne erogene områder, altså område som er mere sensitive end andre. Så hvis der ikke er problemer med piercingen i form af betændelse og lignende, kan du bare godt have mere følsomme brystvorter end andre.

      Svar
  • Aleksandar
    Aleksandar
    10. juni 2014 kl. 14:49

    Hej. Jeg er en mand på 21 og har lidt stor brystvorter, som generer mig lidt udseendesmæssigt når de er slappe. Tror I at brystpiercing kan få dem til at se mindre ud? Hvis man måske bruger en kort stav?
    Tak på forhånd

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      11. juni 2014 kl. 14:03

      Hej Aleksandar,
      Umiddelbart tror jeg ikke det vil få den ønskede effekt, da mange oplever at få større nippels efter at de har fået lavet brystpiercinger. Forstået på den måde, at jo mere man "stopper" i sin nippel, jo større bliver den.
      Men vælger man en kort stav, som du selv er inde på, med store kugler, så kan det jo godt være at det giver den ønskede effekt.

      Svar
  • Maria
    Maria
    6. juli 2014 kl. 22:28

    Hej,

    jeg har et spørgsmål omkring at få brystvorten piercet:

    Jeg har før haft navlepiercing og der groede den ligesom ud selv - den begyndte at sidde mere og mere yderligt, og tilsidst hang den næsten ikke i noget hud mere, og det hud den hang i var helt hårdt. Dette skete begge gange jeg fik den lavet, og jeg rensede den og behandlede den som anvist fra pierceren. Mit spørgsmål er så om dette også kan ske, hvis man får en piercing i brystet?

    Tak på forhånd

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      8. juli 2014 kl. 13:38

      Hej Maria,

      En piercing i brystet kan lige så godt blive afvist af kroppen som en piercing i navlen kan. Dog er en piercing i brystet ofte ikke lige så udsat som en navlepiercing og det er ofte let til at stoppe en udgroning i brystet.
      Så det er ikke noget man som sådan skal frygte, men man skal blot være opmærksom på det.

      Svar
  • Kirsten
    Kirsten
    14. juli 2014 kl. 12:11

    Skal ha' lavet to brystpiercinger. Når det er helet - er det så muligt at tage dem ud og kun gå med dem ved specielle lejligheder ??

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      14. juli 2014 kl. 15:19

      Hej Kirsten,

      Dine huller vil desværre lukke sig hvis du kun bruger dem lejlighedsvis. Men du kan dog blot bruge et mindre tydeligt smykke i hverdagen og så mere "festlige" smykker ved specielle lejligheder.
      Vi håber svaret kan bruges og held og lykke med dem.

      Svar
  • Simone
    Simone
    1. august 2014 kl. 02:43

    Hey :-)

    Jeg vil rigtig gerne have piercing i begge mine brystvorter. Jeg er kun 16, vil det være dumt, da der stadig er mulighed for forandringer ved mine bryster? eller påvirker det ikke så meget?
    Tak på forhånd :-)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      4. august 2014 kl. 13:42

      Hej Simone,
      Vi udvikler os alle forskelligt, så det er svært at svare på. Hvis dine bryster endnu ikke er færdigudviklet bør du nok tage kontakt til din piercer for at få vedkommende til at komme med den endelige afgørelse.

      Svar
  • Julie Pedersen
    Julie Pedersen
    3. oktober 2014 kl. 20:20

    Jeg har i dag fået lavet piercinger i begge mine brystvorter, men nu er det tog timer siden, og det bløder stadig lidt, og kan ikke se staven. Er det normalt? Og er staven for lille siden jeg ikke kan se den? :-)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      8. oktober 2014 kl. 17:36

      Hej Julie,
      Nu er det et par dage siden du har skrevet, men hvis du ikke har fundet en løsning og hvis kuglerne stadig presser mod brystvorterne, bør du tage fat i din piercer og få nogle stave i der er en anelse længere.
      Jeg håber dog du har fundet en løsning selv :)

      Svar
  • Kristina
    Kristina
    23. oktober 2014 kl. 00:55

    Hej, jeg skriver angående sport og brystpiercinger. Jeg dyrker forholdsvis meget motion, og tænkte på om det ville komme til at genere mig, især når jeg i forvejen har ret store bryster(75F-G)? For der står at helingstiden er ca. 2-4 måneder, men vil det så gøre ondt i den periode, eller vil jeg kunne genoptage min sport kort tid efter?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      23. oktober 2014 kl. 18:27

      Hej Kristina,
      Det vil ikke gøre ondt i perioden, med mindre piercingerne bliver udsat for stød etc. Sørg evt. for at tage en sports-BH på, som fikserer dine bryster. På den måde holder du mest muligt ro i dine piercinger.

      Svar
  • Sanne
    Sanne
    24. oktober 2014 kl. 01:23

    Jeg har for 3 år siden fået et piercin i brystet,
    Har aldrig haft voldsom irritation, eller betændelse i den.
    Mit problem er: den stinker ganske forfærdeligt, og jeg kan trykke hvidt ildelugtende puds ud af hullerne- OG dette kommer også ud af selve brystvorten. Altså jeg kan klemme på min nippel, og så kommer det ud fra siderne og fra midten.
    Hvad kan det være ?
    Har holdt det rent, og vasker den grundigt.
    Hjælp :(

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      24. oktober 2014 kl. 11:21

      Hej Sanne,
      Lugtende piercinger er noget vi hører om hver dag og hver gang anbefaler vi Smelly Gelly til at eliminere lugten. Smør en smule på smykket hver 2. uge og sæt smykket i din piercing, det tager lugten.
      Bruger du en ring, så sørg for at dreje den rundt hver eneste gang du er i bad.

      Svar
  • Freja
    Freja
    6. februar 2015 kl. 01:45

    Hej :) jeg fik for en uges tid siden lavet en bryst piercing. Jeg har fået lavet den her i Spanien hvor jeg pt. Er bosat, og fik ikke spurgt ordentligt indtil rensning osv. Jeg har fået at vide af venner og veninder, at jeg bare skal bruge vand og sæbe når jeg går i bad.. Jeg er vant til at rense mine ørepiercinger med khlorhexidin... Men om det også kan bruges til min brystpiercing aner jeg ikke? Hvad anbefaler i? Jeg er rigtig bange for, at jeg vil få betændelse i :/ jeg håber I kan hjælpe! Hilsen Freja

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      17. februar 2015 kl. 13:25

      Du kan godt bruge klorhexidin, så længe det er en mild variant. Alternativt skal du bruge isotonisk saltvand. Rens to gange om dagen eller efter behov og hold dig ellers fra den, indtil den er helet :)

      Svar
  • Nicolai
    Nicolai
    30. marts 2015 kl. 18:10

    Hejsa!

    Jeg fik for et par dage siden lavet en piercing i begge brystvorter.

    Det trik med saltvand I skriver om - må det være salt med jod?:-)

    Venlig hilsen Nicolai

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      14. april 2015 kl. 11:48

      Hej Nicolai,
      Nej, salt uden jod. Dvs. ikke almindelig bordsalt, men f.eks. havsalt.

      Svar
  • Emma
    Emma
    13. juni 2015 kl. 05:25

    Hej Bodymod!
    Jeg fik for ca. 3 uger siden lavet en brystpiercing. Jeg renser den hver dag (1-2 gange) endten med isotonisk saltvand eller intimsæbe i badet, jeg sørger desuden altid for at vaske hænder eller spritte mine hænder af med desinficerende midler inden jeg renser den. Jeg ved godt det kun er 3 ugers tid siden jeg fik den lavet, men hævelsen vil simpelthen ikke falde, selvfølgelig er det ikke så slemt som de første par dage, men det er alligevel nok til at staven simpelthen ikke er lang nok og kuglen i den ene side derfor trækker sig ind i min brystvorte og ind i såret... Den er desuden stadig øm og jeg er bange for at der er gået bedtændelse i det - skal jeg gå til min piercer for at få en længere stav i, trods det at min brystvorte blev målt og der blev taget højde for at det ville hæve da jeg fik den lavet - betyder det at hævelsen er normal selv efter 3 uger og er det normalt at den ene kugle ligefrem trækker sig ind i hullet og ind i brystvorten? Er der noget jeg selv kan gøre??

    Mvh.
    Emma

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      17. juni 2015 kl. 12:40

      Hej Emma,
      Hvis kuglerne nærmest går ind i selve hullerne, så bør du opsøge din piercer med henblik på at få en længere stav i eller evt. en segmentring, som ingen kugler har.

      Svar
  • Lærke
    Lærke
    24. september 2015 kl. 11:13

    Dav! Jeg har længe overvejet en nipple piercing, men jeg er fanme så skide bange for ar det skulle gå noget betændelse i osv, som kunne påvirke hvordan min nipple ser ud:!
    -Skal jeg tage chancen ?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      24. september 2015 kl. 13:55

      Hej Lærke,
      Hvis du bare sørger for at rense den efter "reglerne" og ellers holder dig fra den i helingsperioden, så er der ikke noget at bekymre sig for. Langt de fleste tilfælde hvor man får en betændt piercing, er kommet fordi man ikke har renset ordentligt eller fordi man tilfører bakterier hvis man piller ved den hele tiden.
      Så smut til en erfaren piercer og lyt ellers til piercerens råd mht. efterbehandling af den.
      Held og lykke.

      Svar
  • Tim
    Tim
    27. september 2015 kl. 14:55

    Hej
    - Jeg har fået lavet min nipple piercing den. 2 eller 4 september. Jeg synes den heler fint og der har ikke været noget galt (hvad jeg ved af). Jeg skal på ferie her den. 17 oktober.
    Ville jeg kunne hoppe i svimming pool og i havet på min ferie? Jeg ved ikke hvor længe der skal gå, før det er "sikkert" at hoppe i sådan noget vand igen, altså "bakterie fyldt" Klor- og saltvand

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      7. oktober 2015 kl. 12:07

      Hej Tim,
      Så længe du endnu ikke har oplevet problemer med den, bør der ikke være de store problemer med at hoppe i vandet efter halvanden måned.
      Man kan ikke sige, at du efter præcis x antal dage må hoppe i vandet, det er altid en individuel vurderingssag, da vi alle heler forskelligt. Så mit bedste råd er at se det hele an når du kommer dertil :)

      Svar
  • Anne
    Anne
    3. februar 2016 kl. 13:30

    Hej
    Jeg har for to dage siden fået lavet brystpiercinger i begge brystvorter, da begge er indadvendte. Min venstre kan jeg ane stangen igennem huden, den sidder ikke så dybt inde som min højre. Skal jeg bekymre mig om det? Er bange for om den måske kan finde på at vokse ud.

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      5. februar 2016 kl. 10:53

      Hej Anne,
      Det er altid svært at svare på spørgsmål, som er så konkrete, uden at skulle se piercingen. Så jeg vil anbefale dig at gå til den piercer som har lavet piercingerne.
      Hvis du mener den ene piercing er lavet forkert og at du er bange for at den kan gro ud, er det alligevel pierceren du skal gå til.
      Held og lykke med dem :)

      Svar
  • Freja
    Freja
    3. august 2016 kl. 21:56

    Hej BodyMod
    jeg blev den 11. juli piercet i begge bryster, der har ikke været nogle problemer med dem, de heler ganske fint og væsker ikke så meget. Hvornår vil i mene jeg kan skifte dem ?
    Hilsen Freja :)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      17. august 2016 kl. 11:23

      Hej Freja,
      Undskyld det sene svar, vi er lidt underbemandet her i sommerperioden.
      Det er altid en vurderingssag fra gang til gang, men som udgangspunkt skal du holde dig til hvad din piercer har sagt til dig mht. smykkeskift. I sidste ende er det dog dig selv der bestemmer og også dig der bedst ved hvordan piercingerne har det. Så hvis du mener de ikke længere er under heling, kan du godt begynde at kigge dig om efter nye smykker. Vent dog til de er helt færdige med at væske.

      Svar
Skriv et svar