Angelbite

Piercinginformation

Helingstid: 3 - 4 måneder
Trådtykkelse: 1,6 mm.
Længde: 8 mm.
Smerte (1 - 10): 2

Angelbite

Angelbite er meget lig snakebite. Den eneste forskel er, at angelbite er placeret i overlæben, hvor snakebite er placeret i underlæben. Angelbite er altså to piercinger, som sidder i hver sin side af overlæben. Det er meget vigtigt at disse to piercinger er symmetriske i forhold til hinanden, da den mindste forskel kan få dem til at se meget skæve ud. Så gå til en professionel piercer for at få dem lavet. Dette gælder ikke kun angelbites, men alle piercinger.

Hvilke smykker bruger man?

Ved piercinger i overlæben, som en angelbite jo er, bruger man hovedsageligt labrets, hvor man i underlæben ofte bruger kugleringe (BCR), men også labrets. De fleste mennesker bruger en stav med en længde på 8 mm. og en tykkelse på 1,2 mm. Så er det lidt valgfrit om man vil bruge kugler eller se lidt mere rå ud og dermed bruge spikes.
Det er også meget anbefalelsesværdigt at bruge plastik, som f.eks. PTFE, bioplast eller akryl, da det skåner både tænder og tandkød.
Lider du af nikkelallergi, anbefaler vi at du holder dig til enten plastik eller titanium, da der ingen nikkel er i nogle af materialerne.

 

Hvordan laves angelbite?

Anglebite bliver lavet som alle andre piercinger, som f.eks. en Madonnapiercing og en Monroepiercing, som det i teorien også er.
Man får pierceren til at kigge ens hovedform igennem og i samråd med pierceren finder man med en markør ud af hvor de to huller skal laves. Efter desinficering af huden og munden, markeres hullerne og en steril tang sættes på læben og en piercingnål føres gennem læben. Dette gentages i den anden side, så man til sidst sidder med to smykker i læben.
Til at starte med, sætter pierceren et smykke i, som er lidt længere end normalt, for at give læben lidt plads at arbejde på, hvis den skulle hæve op. En isterning kan med fordel bruges til at sætte en dæmper på en evt. hævelse.

Hvordan skal de efterbehandles?

Du skal for det første give dem ro. Lad være med at lege med smykkerne.
Rens dem morgen og aften med isotonisk saltvand. Og ellers skal du bare skylle munden med almindeligt postevnd, efter rygning, spisning og kys. Vi anbefaler dog at du dropper både cigaretter, alkohol og fremmede kropsvæsker i helingsperioden.
En god idé er også at købe en ny tandbørste, da der sidder utroligt mange bakterier på en gammel tandbørste.
Vigtigst af alt er dog at du følger din piercers anvisning mht. aftercare, da det er pierceren der har lavet dit angelbite og dermed også pierceren der stiller garantien.

Held og lykke med din piercing

2 kommentarer til “Angelbite”

  • Astrid
    Astrid
    9. januar 2014 kl. 01:09

    Hej.
    Jeg har haft mine Angel bites i 9 måneder og bagpladen på dem begyndte efter nogle måneder at grave sig ind i min læbe.
    Så jeg prøvede at sætte sådan en silikone beskyttelsesplade på men det virkede ikke rigtigt. Det har ikke været så slemt at jeg har været bekymret over det. Men så her for nogle uger siden da jeg skiftede til labrets af ptfe, er det som om det er blevet værre. På den ene af mine angel bites er der nærmest et stykke hud der buler ud der hvor den gamle piercing havde gravet sig ind. Skal jeg skifte tilbage til de gamle piercinger med beskyttelsespladen eller skal jeg gøre noget helt andet?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop
      10. januar 2014 kl. 16:22

      Hej Astrid,
      For at få det bedste svar, bør du nok tage kontakt til en piercer. Det er svært at svare på, når man ikke kan se det ren visuelt.
      Nu ved jeg ikke hvor lange dine labrets er, men umiddelbart ville jeg prøve med nogle længere smykker og så samtidig bruge beskyttelsespladerne. Pladerne optager alligevel en lille smule plads og jeg tror at det vil hjælpe lidt, hvis læben fik lidt "luft", så pladen ikke gnaver for galt.
      Smykkerne vil nok altid blive presset "ud af læben", så pladen automatisk vil ligge tæt op af læben på indersiden, så hvor meget det hjælper at bruge et længere smykke, kan jeg ikke sige.
      Et andet alternativ er at bruge en endeløs ring, så der ikke er nogen plade der kan gnave. Brug den så indtil læben igen ser fin ud.
      Jeg håber du finder en løsning på det :)

      Svar
Skriv et svar