Ampallang

Piercinginformation

Helingstid: 6 - 9 måneder
Trådtykkelse: Min. 1,6 mm.
Længde: Varierende
Smerte (1 - 10): 6

Hvis du læser om en ampallang, er det sikkert fordi du overvejer at få lavet en intimpiercing, eller du måske bare gerne vil vide mere om dem.
Uanset hvad din motivation er for at læse videre, bør du vide at du nu går ind til en tekst om en piercing der går vandret gennem penishovedet og som kan medføre både blod og seksuel glæde.

Artiklen handler om en af de originale stammepiercinger fra Borneo, som er seksuelt stimulerende for både indehaver og indehavers partner.
Piercingen minder meget om den lodrette version ved navn apadravya, som også går lodret gennem penishovedet.

Forsæt med at læse videre, hvis du gerne vil vide hvad en ampallang er og hvorfor man får den lavet.

Hvad er en ampallang?

En ampallang er den mandlige intimpiercing, hvor en stav går vandret gennem penishovedet med en lige piercingstav.
Ampallang er en af de mere smertefulde piercinger at få lavet, men det bør du ikke lade dig skræmme af.

Piercingen har sin oprindelse fra stammefolket på Borneo og det er ikke uden grund.
En ampallang er, pga. sin placering og piercingsmykket, nemlig en seksuelt stimulerende piercing, for både indhaver og partner.

Hvordan laves en ampallang?

Intimpiercingen udføres teknisk som de fleste andre intimpiercinger. Området skal være helt rent, huden desinficeres, der skiftes handsker flere gange under processen, der bruges sterilt værktøj osv. Alt dette er mere eller mindre som det plejer.
Der hvor piercingen dog skiller sig ud, er når det kommer til opmålingen til piercingsmykket. For at pierceren kan finde den korrekte længde til det piercingsmykke der skal bruges, skal penis være erigeret. Flere piercere tillader dog at man selv måler i private omgivelser.

Piercingen udføres når penis er i slap tilstand og du skal være forberedt på at se en del blod. Blod kan ikke undgås, hverken under udførelsen eller under helingsforløbet.
En ampallang vil altid bløde en del, da den går lige gennem penis, og efter ønske, også urinrøret.

En smule blod bør dog ikke skræmme dig, da det blot virker mere voldsomt end det egentlig er. Så snart piercingsmykket er sat i, vil smykket stoppe for det meste af blødningen og hele processen er hurtigt overstået.

Store vs. små piercingsmykker

Når man først har fået lavet sin piercing og den endelig er færdighelet, kan man vælge at udskifte sit piercingsmykke.

Vælger man at udskifte smykket, er det vigtigt at man aldrig går under en trådtykkelse på 1,6 mm.
Trådtykkelsen er nemlig med til at sikre at ostehøvlssyndromet ikke opstår. Ostehøvlssyndromet er hvor smykket langsomt bliver afvist af kroppen og begynder at vokse ud. Det vil med en ampallang betyde at smykket begynder at dele penis i to, hvilket sjældent fører noget godt med sig.

Du kan dog derimod, ofte med fordel, gå op i størrelse, til store piercingsmykker. Med et større piercingsmykke, vil den seksuelle stimulering typisk også øges, i takt med at berøringsoverfladen gøres større. Dette kaldes stretching. En ampallang kan typisk stretches op til 10 mm.

 

Ampallang og sex

Med en ampallang kan man naturligvis dyrke sex. Faktisk var en piercing gennem penishovedet anset for at være et krav for at kunne giftes, ved stammefolket på Borneo, og gennem ægteskabet dyrke sex.

En ampallang er også seksuelt stimulerende for begge parter. For indehaveren af en ampallang, vil en ekstra stimulering opstå pga. friktionen i piercingsmykket, som bevæger sig gennem hele penishovedet. Denne friktion vil skabe en ekstra stimulering. Ved modtageren, vil de ekstra kugler på hver side af penishovedet, give en anderledes følelse indvendigt og en ampallang kan være specielt gunstig ved stimulering af g-punktet eller den mandlige prostata.

Helingstid og aftercare

En ampallang tager lang tid om at hele. Der er flere grunde til det, men det du skal være opmærksom på, er at følge din piercers råd og vejledning. Du kan også få tilsendt en gratis kopi af vore aftercare guide til nye piercinger. Det gør du ved at følge linket her.

Husk at du under hele helingsperioden altid bør benytte kondom, for både din partners og din egen skyld. Også selvom du har fast partner.
Uden kondom og med en ikke færdighelet piercing, kan sex hurtigt blive meget smertefuldt og du risikere slemme infektioner pga. fremmedlegemer i et åbent sår.

Skriv et svar