Navle

Fra BodyMod.dk

Skift til: Navigation, Søgning

Helingstid: 4-8 mdr.

Navle piercingen er en af de mest almindelige piercinger. Den fik for alvor sit gennembrud da supermodellen Naomi Campel fremviste en tilbage i 90`erne. En navle piercing er det man kalder en æstetisk piercing, dvs det er ikke en piercing der har et specielt stimulerende formål, men blot er der for syns skyld.

Formen på navlen variere fra person til person. Det kræver at der er nok hud til at sætte smykket i, og det er derfor ikke alle mennesker der kan få en.

Indholdsfortegnelse

Forberedelse

Man skal renser både selve navlen og området omkring navlen med en desinficerende væske fx klorhexidin. Det er vigtigt man starter indefra og ud, så man ikke fører skidt tilbage til et område man allerede har rengjort. Efter man har rengjort den, tørres området af med et stykke sterilt papir, for at undgå at markeringsfarven tvære ud.


Udførelse

De fleste navler er forskellige, og det er derfor en individuel sag at placere den korrekt. Den kan placeres på lodret og vandret. Men som udgangs punkt finder man altid symmetrien i navlen, og sætter 2 prikker, en for neden ca ved toppen af navlen, og en ca 8 cm ovenover det punkt. Denne udregning er med udgangspunkt i, at man anvender det mest almindelige smykke Curved Barbell med en længde på 10 cm. Hvis der bruges andre smykker skal man ca levne 1 cm i hver ende af smykket til at imødekomme en evt hævelse. Så en god fingerregel er at tage længden på smykket og trække 1 til 2 cm fra. Når man har sat prikkerne, tager man tangen og klemmer rundt om huden, således at de 2 prikker er i midten af hver hoved på tangen. Når man har placeringen i order, og har fat med tangen føres nålen igennem den prik man kan se i et hurtigt og præcist hug, enten oppefra eller nedefra. Når nålen er igennem, fjernes tangen og smykket føres igennem huden i takt med at nålen trækkes ud således at smykket følger nålens vej ud. Når smykket er i, skrues kuglen på smykket og der efterspændes således at man er sikker på den sidder ordentlig fast. Efterfølgende renses området omkring piercingen med klorhexidin, og tilsidst puttes gazetampon eller lign. over piercingen for at beskytte mod blod på tøjet. Denne gazetampon kan fjernes efter 1-2 timer.


Smykker

Det mest almindelige smykke er Curved Barbell 14-10 gauge og 10 mm langt. Captive Bead Ring 14-10 gauge og 10 mm i diameter.

Efterbehandling

Man skal vaske sin navlepiercing morgen og aften. Man kan med fordel gøre det når man bader. Man vasker først med en mild antibakteriel sæbe fx vivag intimsæbe, derefter skylles sæben væk og området tørres. Derefter dupper man en vatrundel i enten isotonisk saltvand eller klorhexidin og vasker rundt om piercingen med denne. Tilsidst aftørres området så det er helt tørt. Man skal undgå at rive og få slag mod piercingen. Pas især på når du tager trøjen af, da piercingen let kan hænge fast. Sørg for at du de første par uger har en ren trøje på, da det i denne periode stadig er et åbent sår. Undgå at røre ved piercingen med beskidte hænder, og undgå boblebade og svømmehaller de første par uger.


Under konstant udvikling Mvh. BodyMod.dk
Personlige værktøjer