Infektion
Fra BodyMod.dk
For at man kan forstå, hvorfor infektioner opstår, det vigtigt at forstå andre ting, fx immunforsvaret, patogene, virulens osv. Begreberne skal ikke forstås særskilt, men i sammenhæng med andre begreber. Der er med andre ord en klar sammenhæng mellem infektionen, bakteriens virulens og den behandling man vælger.
Definationen på en infektion er, en tilstand hvor mikroorganismer er trængt ind i en værtsorganisme og forsøger at snylte på værtsorganismens evner og skade værten (kroppen) Denne defination dækker 2 former for infektioner:
- Stumme infektioner, hvor mikroorganismen trænger ind. Men inden der opstår mærkbare symptomer, nedkæmper immunforsvaret infektionen og husker herefter hvordan denne organisme skal nedkæmpes (resistent) Derved opstår der ingen sygdomstegn, og værten opnår immunitet over for den pågældende mikroorganisme. Den stumme infektion har stor betydning for immunforsvaret, det er fx på denne måde en vaccination fungere, man sprøjter i lille smule bakterier ind i kroppen, så immunforsvaret kan bekæmpe dem og huske det fremover, på den måde er kroppen pludselig immun overfor sygdommen.
- Manifeste infektioner, hvor mikroorganismerne efter indtrængen kæmper mod immunforsvaret. Derved får de mulighed for at snylte på værten og formere sig. Jo større succes mikroorganismerne har, des mere mærkbare bliver symptomerne.
Symptomerne er afhængige af den enkelte mikroorganismes evner og immunforsvarets modangreb - forsvarsmanøvre - også kaldet inflammation Men vil som ofte være rødmen, varme og ømhed omkring piercingen. Alt dette beskrives under inflammation afsnittet. Der henvises til afsnit håndhygiejne forebyggelse af infektioner.
Infektion i piercingen
Den mest almindelige årsag til infektion, er at man røre ved piercingen enten med beskidte hænder eller beskidt tøj. Man skal altid tage en infektion seriøs, da det nemt kan udvikle sig til et stort problem i form af bylder og i sidste ende blodforgiftning.
Tegn på infektion
- Grøn/Gul pus fra piercingen
- Smerte
- Rødmen
- Hævelse
- Varme omkring området
Hvis der kommer pus ud af piercingen, må den under ingen omstændigheder fjernes. Hvis man fjerner smykket lukkes huden, og kroppen kan ikke udskille pusset som så samler sig under huden og resultere i Bylder. En byld er en infektion fanget under huden, og kan kendes på at den er mørk/rød,varm, bulet og øm. Bylder kommer især i forbindelse med Brusk piercinger, fordi brusk har flere lag. Nogle gange kan der dannes en byld, selvom smykket for lov at blive. Hvis dette sker, skal man skifte til et smykke der er tyndere, for derved at give plads til at den kan dræne.
En byld behandles som regel med antibiotika og evt kirurgisk fjernelse.
En infektion der ikke forsvinder efter nogle dage bør tilses af en læge, det samme gælder for bylder.
Behandling af infektionen
Den bedste måde at behandle en infektion, er ved hjælp af isotonisk saltvand. Det kan købes på apoteket eller laves selv. Man tager en 1/4 teskefuld salt (uden jod) og putter op i et glas vand. Koger det op, lader det køle af, og putter det herefter op i et lille glas fx et snapseglas, og bader piercingen med det. Dette skal man gøre flere gange om dagen indtil betændelsen er væk. Saltvandet for såret til at dræne, og skaber blodgennemstrømning til piercingen.
Brug aldrig produkter som fx brintoilte til at bekæmpe infektionen med, det skader mere end det gavner.
