Huden
Fra BodyMod.dk
Huden er kroppens største organ.
Huden er kort fortalt bygget op i 3 lag:
- Overhuden ( Epidermis )
- Læderhuden ( Dermis )
- Underhuden ( Subcutis )
Indholdsfortegnelse |
Overhuden
Er ca 0,1 mm tyk, men op til 1 mm eller mere i fodsåler og håndflader. I overhuden produceres melanin, som har betydning for hvor brune vi bliver. Overhuden har ingen blodkar og ernæres fra blodkar i læderhuden, det er derfor en overfladisk rift ikke bløder.
Læderhuden
Er 0,5 - 3 mm tyk. I læderhuden findes fx bindevæv, blodkar, lymfekar og nervevæv. Læderhuden består overvejene af bindevæv, som indeholder 90 % Kollagen fibre, og det er med til at give læderhuden styrke og støtte. Af samme årsag vil et snit i huden, som kun går ned til læderhuden hele hurtigt. Læderhuden har en vigtig funktion i bekæmpelsen af en Infektion, da der her findes talg og sved kirtler som er med til, at dræbe Bakterier.
Underhuden
Består af bindevæv, og en varierende mængde fedtvæv. I underhuden findes også et betydeligt vanddepot.
Piercing og huden
Hudens beskytter kroppen mod indtrængende Mikroorganismer, og det er derfor vigtigt man sørger for en ordentlig Hygiejne. Når man piercer gennem huden, fjerner man jo i virkeligheden kroppens bedste værn mod Bakterier, og det skal derfor ske med alle forholdsregler i mente.
Du kan læse mere om sårheling under anatomi og fysiologi afsnittet.
