Hud piercinger

Fra BodyMod.dk

Skift til: Navigation, Søgning

Bla. Navle, Bryst, Øreflip, Earl, Øjenbryn


Det er vigtigt du følger instrukserne nøje, lad være med at høre på råd fra venner og bekendte. En ordentlig efterbehandling er essentiel for, at du får en vellykket piercing i sidste ende. Husk på at efterbehandlingen er mindst lige så vigtig som selve det, at lave piercingen.


Indholdsfortegnelse

Efter piercingen

I starten kan piercingen godt afgive noget hvid gulligt tyktflydende væske. Det er en helt naturlig proces, som kaldes sårvæske. Sårvæsken er kroppens måde, at udskille affaldsstoffer på. Denne proces stopper når piercingen er overfladehelet.

Man kan se på piercingen, at den er overfladehelet, når den stopper med at afgive sårvæske og huden får en normal farve omkring piercingen. Den er stadig sart, og man bør ikke pille eller hive i den, da den stadig ikke er gennemhelet. Når den er gennemhelet kan den tåle lette påvirkninger, såsom træk.

Det bedste man kan gøre for piercingen er, at lade den hele i fred. Dvs ingen træk, pilleri eller lignende. Man skal heller ikke gå i for stramt tøj, da det kan trykke og hive i smykket. Husk at vaske hænder hvergang du skal røre ved piercingen. Husk på, at det er et åbent sår, og bør behandles som sådan. Man stikker jo heller ikke beskidte fingre i et blødende sår;-)


Rensning

Piercingen skal renses 2 gange om dagen, hverken mere eller mindre. For hyppig vask irreterer piercingen, og får derfor ikke den ønskede effekt.

Du kan rense din piercing med fx saltvand eller klorhexidin 0,2%. Saltvandet kan du selv lave ved at hælde 1/2 teskefuld salt ( uden Jod ) i et glas vand, koge det op og lad det køle ned igen.

Vask først området med en mild antibakteriel sæbe fx Vivag, Provon, Lactasyd, satin. Området og smykket skal vaskes godt, og derefter skylles sæberesterne væk.

Herefter hælder du saltvandet/klorhexidinen op i et snapseglas, og holder det hen over piercingen i 2-3 minutter, indtil alt sårvæsken er opløst.


Nu renses smykket med en tot vat vædet i saltvand/klorhexidin, hvorefter smykket skubbes igennem piercingen et par gange ( Husk smykket må ikke tages ud )


Til sidst skylles og tørres området, med et rent håndklæde. Bakterier trives i fugtige miljøer, så det er vigtigt at holde området tørt. Du kan dog godt dyrke sport.



Undgå

Brintoverilte: Det dræber nye hudceller, og forlænger dermed helingstiden.

Solarium i ca 4 uger

Svømmehaller, boblebade, Det er rene bakterie bomber. Hvis du ikke kan undgå dem, skal du anvende et vandfast plaster uden på piercingen.



Vigtigt!!

Hvis der går betændelse i piercingen, må du ikke tage smykket ud. Hvis man tager det ud, lukker man af så kroppen ikke kan komme af med betændelse. Dette kan i værste fald resultere i Bylder


Under konstant udvikling Mvh. BodyMod.dk
Personlige værktøjer